www.peachcorner.dk

 

Katalog text af Gitte Jungersen. Foto: Jeanette Land Schou

“Her hviler støvet efter…”, stod der på en gravsten fra 1885, som jeg næsten dagligt gik forbi på Assistens Kirkegård den sommer, jeg tik lange ture med et svedigt, lille spædbarn, som kun sov, når barnevognen kørte.

Jeg havde næsten lige født et barn – et nyt menneske. Det var svimlende at forstå, at her mellem de blomstrende træer hvilede støvet efter mange, mange mennesker. Jeg kan ikke lide at tænke på døden, jeg kan ikke lide at tænke på, at mine bærn engang skal dø. Men det er sådan, det er. Vi går alle i opløsning, bliver til støv og atomer, som spredes og indgår i nya konstelationer. En smule kalk fra mit barns knogler kan engang om 1000 år indgå i en mandel, som et nyt, lille barn lykkeligt gnasker i sig. Vi skal alle give slip og gå videre.

Når døden sker, er det brug for ting. Der skal skaffes en kiste eller en urne. Det er sådan, det er. Hos bedemanden står der ofte en urne i vinduet for at vise, at her bliver døden konkret – her skal afskeden have form. Urnens funktion er ikke blot at indeholde asken. Urnen er følelser, sorg og omsorg, som skal rummes. Hvis jeg googler ´køb urne.´får jeg en vifte af urner i keramik, men også i pap, filt og andet bionedbrydeligt samt et askespredningsrør med en påtrykt solnedgang. Da jeg når til ´urner til de små har vi til fast pris, 795 kr´, undslipper der mig et vantro fnis. Det er værre end en tur i IKEA. Det er ikke til at bære.

Christin Johansson s alter ego, Urnemagersken, ved, at i de pårørendes bevidsthed er asken stadig en elsket person. Med omsorgsfuld samtale inddrager hun de efterladte i processen med at skabe en unik urne, hvor følelser for den døde formes i ler. Sorgen gives form, den gøres håndgribelig. I en video på sin hjemmeside optræder Urnemagersken i et omhyggeligt iscenesat rum. Her er stearinlys og en kæmpestor bog, som indeholder remedier til skitsering af urnen. Urnemagersken befinder sig i fællesmængden mellem design, kunsthåndværk og billedkunst. Hun agerer i kunstens rum for med hela sin krop og hele sit væsen at lede efter en bedre måde at gøre tingene på. Er Urnemagersken et performativt kunstværk? Er hon designer? Er hun keramiker? Er hun det hele på en gang? Er hun en engel? Er hun virkelig? Urnemagersken bevæger sig fritt fra kunsten ud i livet og ind i døden. Hun vil oprigtigt gerne tage din hånd og gå med dig hennem sorgen.

 

Af hjærtat tack til Gitte før den fina text omkring mig som Urnemagersken og Tack til Jeanette Land Schou før fotografierna.